Udrednings- og samtaleforløb
Når børn og unge ikke trives, kan det skyldes mange ting. Et udredningsforløb kan hjælpe jer til at få klarhed over det, der er svært for jeres barn lige nu - og mindst lige så vigtigt: Forstå barnets ressourcer. Jeg arbejder især med børn og unge, der har svært ved at koncentrere sig, få venner, følge med i skolen, eller som oplever angst, tristhed og stress.

Afklaring
Test, spørgeskemaer og interviews

Resultater
Samtale og skriftlig rapport

Rådgivning
Samtaler om, hvordan I kan støtte trivsel og udvikling hos jeres barn
En udredning starter altid med en forsamtale. Her får vi sammen overblik over det, I ønsker hjælp til, og drøfter hvordan jeres forløb skal se ud. Typisk vil der være brug for at undersøge barnets kognitive funktionsniveau (intelligenstest), samt inddrage daginstitution eller skole i processen. Det er vigtigt for mig, at udredningen bliver meningsfuld for jer som familie, og at I kan omsætte den nye viden til at støtte jeres barn i hverdagen. Hvis I ønsker det, kan jeg hjælpe jer videre med forældrevejledning, rådgivning af skole eller daginstitution, eller henvisning til anden behandling.
Jeg anvender udelukkende anerkendte test og spørgeskemaer, og følger Psykolognævnets retningslinjer for god praksis.
I er velkomne til at kontakte mig, hvis I er interesserede i at vide mere.